Askov, der først fik navnet Partridge, blev bosat i slutningen af 1880. I 1888 byggede James J. Bakkes Eastern Minnesota Railway et depot i den lille landsby.
Partridge havde adskillige huse, et hotel, depotet, et kapitelhus, en telegrafstation, og en vandtank. Alt undtagen vandtanken brændte i den store skovbranden 1. september, 1894.
Partridge hotel blev genopbygget kort tid efter branden i 1894. Senere ejet af Hr. og Fru Frank Rodenberger, hotellet havde seksten værelser, hver med en vaskekumme og vandkaster. Gæster brugte det ”udendørs anlæg” og skælvede om vinteren, fordi hotellets træovn bare opvarmede hovedværelset.
Den 30. november 1901, vedtog Partridge Byråd enstemmigt at bruge $300 til at bygge en ny byhall. Rådets formand O.F. Degerstrom købte tømmeret til den 24 X 40 fod store hallen og overvågede dets konstruktion. Rådet godkendte også at bruge $62 på at købe et flag, en kontorstol, og tres klapstole. Den nye hal, lokaliseret nær depotet og hotellet, blev afsluttet i slutningen af februar 1902.
I 1905 købte Dansk Folkesamfund 20.000 hektarer i og omkring Partridge og solgte meget til danske kolonister i håbet om at den danske kultur ville blomstre. Det gjorde den. Partridge blev omdøbt til Askov i 1909, efter en af Danmarks folkegymnasier. I 1920 levede 520 danske indvandrere i Pine County, overvejende i Askov og de omkring liggende områder.
Ludvig Mosbaek (Mosbæk ? ), dansk kolonist, kom til Partridge i 1906. Han købte 240 hektarer for $2.480 og overtog også hotellet. Han informerede sin kone, Kirstine, at de ville være bønder og at hun ville forvalte hotellet. Hotellet, omdøbt ”Hotel Dannevirke”, var samfundets sociale kerne og stedet for møder, danse, fester, spil, og diskussioner. Den varme og gæstfrie Fru Mosbaek blev snart kendt som ”Moderen af Askov”.
Kort tid efter at Ludvig Mosbaek ankom til Askov, lagde han merke til den store mængde blomster der voksede i området. Han gravede nogle op og bragte dem til Chicago hvor han fandt et parat marked for dem. I 1907 grundlagde Hr. Mosbaek The Ferndale Nursery. Den forretning, der blev berømt for dets stedsegrønne planter blev drevet til 1993.
Hr. Mosbaek er også kendt for introducering af sukkerroen til landbruget i Askov, da han plantede frø, som han havde bragt fra Danmark. Askov blev snart ”Verdens sukkerroe hovedstad”. I 1950 indskibede Askov tre hundrede toglaster, på tyve til fyrre ton hver, hvert år. Dette handlede om en fjerdedel af nationens sukkerroe forbrug!
Dansk tømmer Selskab begyndte drift i foråret 1907. Ledet af ingeniør Charlie Laursen, og arbejderne Niels Bonde, Peter Hojrup, Martin Sørensen, N. Degerman, og Hans Paulsen. savværket skar og høvlede tusinder af tømmer, der blev brugt til at bygge lokale hjem, forretninger, og gårde. Møllen brændte i 1916.
Askov mejeri blev bygget i 1911. Åbningsdagen, den 26. juni, var festlig. Folk sang, lyttede til taler, nød kaffe og frokost, og helligede den nye bygning med en traditionel dansk krans. Mejeriets maskineri var parat for produktion. Den første fløde, som blev produceret af lokale bønder lugtede frygtelig! De opdagede hurtigt, at køer, der spiser vilde blomster og ukrudt ikke gav god fløde.
Den Danske Evangeliske Lutheran Bethlehem Kirke i Askov blev grundlagt den 6. december 1906, med tyve medlemmer: Martin Sørensen, Ingeborg M. Sørensen, Charlie Laursen, Jens Lund, Theodor Thogersen, Jeppe Lund, Marius Hansen, Kristiane Hansen, Karen Lund, Ibsine Duus, K H. Duus, Anders C. Ravnholdt, Fru Ravnholdt, Wilhem Holm, Marie Holm, Niels Brus, Jens Krag, H.J. F. Poulsen, Gunnar Mosbaek, og L.C. Pedersen. Forsamlingen havde gudstjeneste i skolebygningen, rådhuset indtil dets murstenskirke blev helliget i 1915.Prisen for at bygge kirken blev $7.250,80, og The Young People Society donerede klokken til kirkens tårn. Ringeren ringede med klokken ved solopgang og solnedgang hver dag i følge danske traditioner.
Askovs fire-værelse ”Hans Kristian Andersen Skole”blev bygget i 1910. Skolens navn reflekterede fællesskabets Dansk arv, og faktisk, alle Askovs studenter modtog lektioner i dansk læsning, stavning, historie-fortællende, og synge som del af deres regulære undervisningsplan.
The Askov American Newspaper blev grundlagt i 1914 af ejer og redaktør Hjalmar Petersen. Dets første udgivelse kom den 17. september og afbillede et optimistisk budskab fra redaktøren med tittelen ”Fødsel af en amerikaner”; lokale og personlige meddelelser; et brev til redaktøren på Dansk, og en annonce for den Første Statslige Banken i Askov. Som de fleste små byaviser dækkede Askov American lokale begivenheder som fødsler, død, og ægteskaber, organisatoriske møder, og nabo besøg. Det havde også reklame plads til lokale forretninger og opdaterede læsere på stat, national, og verdensnyheder. Et årligt abonnement i 1914 kostede $1,00.
Hjalmar Petersen grundlagde også Askovs messingblæserorkester den 22. oktober 1914. Grundlæggende medlemmer var Jeppe Sørensen, Carl Sørensen, Albert Sørensen, Evald Sørensen, Sigvard Sørensen, Hans Sørensen, William Jensen, Herluf Rasmussen, John Sørensen, Carl Krantz, Thorkild Ravnholdt, Hans Mosbaek, Martin Sørensen, Henry Andersen, Albert Johnsen, Arnold Sørensen, J.R. Petersen, Einer Dixen, Folmer Sørensen, Martin Andersen, og Alfred Jacobsen. De fleste bandmedlemmer var talentfulde musikere, men det tog et øjeblik for andre at finde deres niche. Hans Mosbaek, for eksempel, startede som trommeslager. De andre bandmedlemmer opdagede snart, at han ”marcherede til en anden melodi”. Han begyndte med trombone i stedet for, og med meget mere succes.
Askov Gymnasiums første afgangselever, Nanna Rodholm og Ruth Kilstofte,modtog deres diplomas i juni 1921.
I 1921, startede Askovs beboere fire ”kødringe”. Hver ring bestod af tredive familier, og i tredive uger af året (april til oktober), skulle hver familie i en uge bidrage med en tyrekalv. Tyrekalven blev slagtet og blev adskilt ind i tredive dele, en del for hver familie. Ved at bruge dette system, kunne alle i kødringen nyde fersk kød på en ugentlig basis.
Telefontjenester ankom til Askov sent om efteråret i 1923. A.M. DeYoung, Sekretær og Kasserer af Askov Telefon Selskab, fik de nødvendige tilladelser og hjalp med at få udstyret op og i gang. Rater var $1,50 pr. måned for en landlig multi-partilinje, $2,00 pr. måned for en individuel personlig linie; og $2,75 pr. måned for en individuel forretningslinie.
Askov’s forretningsmænd organiserede Askov Commerciel Club i 1934. Jens C. Jensen tjente som præsident, Rasmus Petersen som vicepræsident, A.W. Conoway som sekretær, J.R. Petersen som økonomisk sekretær, og Svend Petersen som kasserer. Klubben sponserede det første sukkerroe Festspil i august 1937. Beboerne nød museumsgenstande, musik, danse, en parade, og anden underholdning. Josephine Petersen blev kronet som første ”Sukkerroe Dronning”.