Guldfeberen i 1904 forårsagede mange undersøgelser igennem det sydlige Nevada og Death valley regionen i Californien. Dette år, bestemte brødrene Richard og Gus Lee sig for at prøve at undersøge om de kunne finde guld og derfor forlod de deres ranch på Resting Spring. I november fandt de to guldårer, ved hjælp af Henry F. Finney . Disse blev lokaliseret netop indenfor California’s statslinie, vest for Amargosa Valley.
Lee Mine Distrikt blev dannet i marts 1905. befolkningsvækst skabte stedet Lee, Californien og Lee, Nevada, hver indenfor synet af det andre stedet. I maj 1905, solgte Lee brødrene optioner til Hayseed Minen til W.F. Patrick, en guld spekulant, for summen af $75.000, med $7.500 i kontanter. Patrick døde to måneder senere, og minen vendte tilbage til Lee brødrene, og de kunne beholde kontanterne. De bestemte, at de kunne lave lidt flere kontanter ved at sælge optioner og på Hayseed minen, men de kom snart i retstvist på grund af dette.
Lee’s storhedstid var i 1907, med en befolkning på omkring 600 for hele distriktet. I februar blev produktionen i Hayseed startet. Videre iver kom, da Tonopah & Tidewater Jernbane, under opførelsen, passerede indenfor synsafstand på dens vej til Rhyolite. Lee, bliver Californiens største yndling. Af de 600 folk i distriktet, boede der i Lee mere end halvparten. 300 mænd plus 20 kvinder befolkede stedet.
Der var mange salooner og et ”redlight ”distrikt blomstrede i Lee. Lee havde også et postkontor (det havde Lee, Nevada ikke), der åbnede den 7. marts, 1907 med John H. Lawrence som den første postmester. Et stor samfundshus blev rejst af Death Valley Miners Union. Lee Herold (avis) begyndte publication den 15. oktober, 1907. En telefonlinie blev bygget fra Rhyolite til lejren. På grund af befolkningsvæksten valgte Inyo County at udnævnte en sherif, der også tjente som skatteinkræver. Ingen af byerne i Lee regionen havde deres eget vand. Det blev leveret af Adolph Nevares fra Rose Well til $5 pr tønde. Med den pris valgte mange at rejse til Rhyolite for at tage et bad.
Den økonomiske panik i 1907 forårsagede dårlige tider i 1908, hvilket førte til døden for begge Lee’s. Lee i Californien klarede sig længst. På begyndelsen af året, sendte Hayseed minen dets første last af malm, 18 ton værdier, hvilket gav en indtægt af $1.314. Imidlertid, var den last også dets sidste. Man måtte have midst $50 pr. ton malm for at betale udgifter, selv om jernbanen var lige ved foden af Lee. Sådan malm blev bare fundet i små lommer, der allerede var blevet opbrugt, så inspektøren lukkede Hayseed minen den sommer.Til sommeren var der bare en saloon tilbage. Ikke alle forlod Lee. Der var nok minearbejdere der blev der et par år mere, og William H. Lillard holdt en lagerbygning åben til 1912. . Postkontoret beholdt dørene åbne til 1. april.
I dag, på Lee kan man finde en overflod af stenruiner spredt omkring et område på 2.5 kvadrat kilometer , sammen med en stor mængde af blikbokse og knust glas. Der er tomme mine tunneler, og skafter er fundet på gulvet af canyonen og på bakkeskråningerne