31 Maj 1869 var der ingen militær tropper i området og indianerne så derfor en mulighed for et overfald.Dette overfald var sansynligvis den frygteligste ting der skete nybyggerne i denne del af landet.
Det har været umulig at konstatere hvilke indianerstammer der stod bag overfaldet. Cheyennes får skylden, men det er sansynligt at Siouxerne også deltog siden fangerne blev fundet i teltet til Sioux høvdingen Tall Bull. På trods af at Tall Bull var Sioux havde han tætte bånd til de fredløse og agressive Cheyennerne.
Indianerne kom uden at nybyggerne var forberedt.
Eli Ziegler og John Alverson så hvad de trodede var soldater, men fandt ud af at det var indianere i blå bluser der marcherede fire side om side. De undslap ved at komme til et skogsholdt nær bredden af åen.
Indianerne angreb det danske samfund ved mundingen af Trail Creek hvor de dræbte Lawritzen og hans kone. En ung mand ved navn Peterson der fremsatte krav over for indianerne blev dræbt og hans ansigt lemlæstet med en økse.
Hr. og Fru Wichel og deres ven Mayershoff var på vej over deres tomt da de blev angrebet. Mændene forsvarede fru Wichel indtil de gik tom for ammunition, da blev de dræbt og hun blev taget til fange. Under kampen forcerede de en betydelig distance ned i dalen og var kun 1.5 mil vest for Lincoln da tragedien skete. De kom fra Hanover i Tyskland og blev begravet hvor de mødte døden.
Samme aften besøgte Fru Alderdice sin veninde Fru Kline der boede 1.5 mil vest for Lincoln. Fru Alderdice, hennes fire børn, Fru Kline og hennes ene barn begyndte at søge ned af floden for at komme i sikkerhed. Da de krydsede en stribe af prærien så de to indianere. Fru Kline valgte da at krydse floden med sit barn på ryggen. Floden nåede henne op til skulderne. Fru Alderdice blev overmandet af rædsel og satte sig ned ved bredden siden hun ikke kunne undslippe med sine fire børn. Indianerne skød de tre små drenge. De to blev dræbt og den tredje såret. De tog Fru Alderdice og hendes sidste barn med sig til Bullfoot Creek hvor de camperede for natten. Her kvalte de barnet og hang det op i et træ.
Den samme aften var 14 årige Harrison Strange og 13 årige Schmutz omkring en kilometer sydøst for Lincoln da de så to indianere komme mod dem. Den ældste indianer lod som om han var venligsindet ved at sige " good Pawnee" og klappe dem venligt med sit spyd. Den unge indianer rejste sig i sin sadel og red op og slog Harrison Strange i hovedet med en økse. Strange så hvad der kom til at ske og udbrød " Oh Lord " før han faldt død om. Da Scmutz begyndte at løbe blev han truffet af en pil i siden. Han trak den ud og før han blev dræbt kom Strange's brødre ham til undsætning. Schmutz blev bragt til Fort Harker hvor han døde ti uger senere.
Den næste dag fandt et følge Fru Alderdice's sårede dreng og hans tre døde brødre. Han havde en pil i ryggen som blev trukket ud af Phil Lance og Washington Smith. Han blev sendt til Hendrickson's farm for at komme sig.
26 årige Fru. Alderdice og 20 årige Fru Wichel der begge var smukke og raffinerede damer kunne ikke planlægge en flugt da den ene talte tysk og den anden engelsk.
Wichel's der var bryggere og kom fra Hanover var meget velstående. det rapporteres at fru Wichel havde over 40 silkedragter. Hr. Wichel var ca. 30 år gammel. Indianerne plyndrede og stjal bla. 1500 $ der tilhørte Fru. Wichel's far. Alle tyskerne blev dræbt og bare 3 danskere overlevede i dette angreb.
Flugten til Fru. Kline var nærmest mirakuløs. Hun skjulte sig i skoven, og indianerne var så tæt på hende under deres leden at hun kunne havde rakt sin hånd ud og rørt ved dem.Hendes baby var vågen men forholdt sig heldigvis stille, uvidende om faren der var så tæt på dem.
I nogen dage holdt nybyggerne sig indendørs,da de var bange for at gå ud. Da Harrison Strange blev begravet var hele begravelsesfølget bevæbnet og da begravelsen var slut så de en buffalo som de skød og parterede. Kødet delte nybyggerne sig imellem. Man fandt ud af at der ikke var så meget ammunition og Phil Lantz kørte da til Salina hvor han hentede seks spencer karabiner og en del ammunition. Denne tur var på 72 mil, som han tilbagelagde på en dag.
Efter overfaldet trak indianerne sig tilbage til deres landsby ved Frenchman Creek med deres bytte og fanger. Det var også her general Carr fandt dem samme sommer.
Da general Carr og major North og hans pawnee spejdere søgte mod nord fandt de et stykke af en sønderrevet dragt. Lidt senere fandt de en lap papir hvor der stod " for himmelens skyld, kom og red os ".
De bedst bevæbnede mænd fra 5 kompani blev sendt ud for at søge efter indianerne og næste morgen d. 11 Juli fandt de indianernes landsby. General Carr bestemte sig for at angribe fra nord. Landsbyen var ikke forberedt på soldaternes angreb da indianerne var trætte efter at have festet og drukket "ildvand". Da kavalleriet kom ridende ned gennem landsbyen mens de skød med deres geværer, flygtede indianerne til alle sider. Deres ponyer strejfede på prærien så der var veldig få der nåede at få fat i dem. Tall Bull, hans squaw og barn og atten krigere blev omringet i en ravine. Han og alle hans tilhængere blev dræbt, og hans squaw og barn blev taget til fange.
Imens havde kaptajn Cushing fundet Fru. Alderdice og Fru. Wichel i Tall Bull's telt. De var begge dødelig sårede da Tall Bull havde skudt dem da han vidste han ikke kunne beholde dem mere.